Lars Mathæussen melder sig ud af Partii Inuit

Den ene af de to Partii Inuit-medlemmer i Inatsisartut, Lars Mathæussen, har meldt sig ud af Partii Inuit og er nu løsgænger.
Skrevet af Simon Uldum -
19. september 2013 03:40

- Jeg meddelte mit parti, Partiit Inuit, i dag, at jeg ikke længere er medlem af partiet, siger Inatsisartutmedlem Lars Mathæussen, der blev medlem af Inatsisartut som stedfortræder for Nikku Olsen, med 143 personlige stemmer, til Qalorsaq.gl.

Medlemmet af Inatsisartut er meget sparsom med oplysninger om, hvorfor han forlader partiet.

- Jeg meldte mig ud fra partiet, da jeg følte, at jeg bedst kan udføre mine mærkesager, selv om jeg ikke er medlem af partiet, siger Lars Mathæussen, som er formand for Inatsisartuts familie- og sundhedsudvalg.

- Du er nu løsgænger. Hvilke overvejelser har du nu?

- Koalitionen skal tage stilling til, hvor de vil placere mig, i de nærmeste dage, understreger Lars Mathæussen, som er medlem af Inatsisartuts revisionsudvalg og frednings- og miljøudvalg, fortæller Lars Mathæussen.

Naalakkersuisut vil i de nærmeste dage offentliggøre Lars Mathæussens udtræden fra Partii Inuit.