Efter genvalget som folketingsmedlem har Lars-Emil Johansen fået blod på tanden. Han vil videre frem i det politiske liv:
- Jeg har fået forstærket troen på, at jeg skal spille en mere aktiv rolle i Siumut fremover. Formegentlig også blande mig i diskussionen om, hvordan Siumuts topledelse skal være fremover, siger Lars-Emil Johansen, der ikke vil udelukke at han stiller op til formandsposten i partiet.
Lars-Emil Johansen forventer at tage beslutningen om hvorvidt han stiller op til formandsposten i løbet af i dag.
Siumut afholder landsmøde i Sisimiut i slutningen af næste uge.