Lars-Emil Johansen måtte i går se sig slået af Jens Napaatooq som politisk næstformand.
- Personligt er jeg selvfølgelig ikke glad, men som siumutter og medgrundlægger af partiet, der er jeg rystet i min Siumut-grundvold.
Han mener, at bygde-siumutterne havde for meget magt i forhold til partiets repræsentanter fra byerne:
- Det er dybt beklageligt, at der er så stort et demokratiunderskud i Siumut. Der er 40 bygder repræsenteret og kun 15 fra byerne, siger Lars-Emil Johansen, der mener at balancen mellem by og bygd skal forbedres i partiet.
- Det er ikke holdbart i længden, at Siumuts landsmøder går hen og bliver bygdekonferencer i stedet for partikonferencer.