Lars-Emil Johansen klar til at stille op

28. september 2005 11:45

Siumutteren Lars-Emil Johansen har stillet sit kandidatur til rådighed til det kommende landstingsvalg.

Siumuts afdeling i Nuuk holdt i går møde for at finde ud af hvem der er interesset i at stille op til valget. Og det er afdelingsformand Lars-Emil Johansen, ifølge Radioavisens oplysninger.

På mødet blev der fundet 12 mulige kandidater. Ud af dem, skal der findes 5- 6 personer, der bliver Siumut Nuuks endelige kandidater. Hvem det bliver ved vi først, når afdelingens næste møde er slut. Mødet finder sted på fredag.

På forhånd har medlemmerne Nuuk-bestyrelsen ikke den store lyst til at udtale sig til Radioavisen. Men Lars-Emil Johansen har tidligere sagt, at han holder døren åben så at sige.

- Jeg kan ikke bare sidde med hænderne i skødet, når både landet og partiet er i heftige problemer. Jeg er medstifter af partiet, og jeg er Siumut helt ind til marven, sagde han til Politiken i sidste uge.

I dag vil han ikke selv kommentere, om han stiller sit kandidatur til rådighed. Det vil han først på fredag, når Siumut Nuuks medlemmer har valgt de endelige kandidater.