Lars-Emil Johansen: Ingen hash i Siumut

13. november 2005 17:53

Folketingsmand Lars-Emil Johansen fortalte på vælgermødet i Nuuk, at Siumuts ledelse ”ikke har problemer med euforiserende stoffer”.

- Det gjorde jeg fordi, der under valgkampen har været fremsat udtalelser i retning af hashrygende toppolitikere. Jeg har fundet det nødvendigt at oplyse, at der i Siumuts partiledelse ikke findes personer, der falder ind under betegnelsen hashrygere eller brugere af euforiserende stoffer. Hash er ikke alene ulovligt i Grønland, det er også et stort problem herhjemme.

- Er der andre partiledelser, der har problemer med hash?

- Det kan jeg naturligvis ikke udtale mig om. Mine udtalelser gælder naturligvis alene for Siumut. Andre må tale for sig selv.