Grønland sluttede på en næstsidste plads ved de pan-amerikanske mesterskaber for ungdomsherrehold i håndbold. Alligevel er landstræner Søren Hildebrandt godt tilfreds med resultatet.
- Jeg ærgrer mig dog over, at vi ikke slog Uruguay. Så havde vi fået en fjerdeplads, og det svarer til vores niveau lige nu. Vi spiller med et hold, der er langt yngre end modstanderne, så rent fysisk har vi også været underlegne. Men rent spillemæssigt har der været mange gode takter, siger landstræneren.