Landsstyret vil indføre portøruddannelse

19. januar 2006 15:26

Portørerne har et stort ansvar, når de henter patienter, derfor skal de fremover rustes bedre til opgaven. Landsstyret barsler med et nyt forslag, der skal højne fagligheden.

Ledende portør i Maniitsoq, Peter Jørgensen, ikke har anden uddannelse end et tre ugers kursus, selvom han har arbejdet som portør i 8 år. De få kurser skaber utryghed for portørerne og patienterne fortjener en bedre service, mener han.

Den holdning er Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø, Asii Chemnitz Narup, fra IA enig i. Hun foreslår at der skal oprettes en ny og bedre uddannelse til portører i Grønland.

Uddannelsen er et led i Landsstyrets finanslovsforslag, som vil blive diskuteret til vintersamlingen, der begynder 15. februar.