Landsstyret kræver løntilbageholdenhed

I landsstyrets politisk-økonomiske beretning, der netop er udkommet, bliver der lagt op til besparelser i det offentlige, for at få råd til blandt andet mere og bredere uddannelse.

Landsstyret lægger for eksempel op til meget beskedne lønstigninger, når der forhandles nye overenskomster med de offentlige ansatte i løbet af de næste tre år.

Alternativet er ifølge landsstyret stigende ledighed og uacceptabelt forhøjede offentlige udgifter, der kun ville kunne afhjælpes ved skattestigninger og nedskæringer i det offentliges serviceniveau.

Landsstyret håber på tilbageholdenhed fra fagforeningerne ved lønforhandlingerne, ved i stedet at tilbyde bedre efteruddannelsesmuligheder til medarbejdere, der gerne vil opkvalificere sig.

Et andet sted, landsstyret vil lave omlægninger, er i selve lønsystemets opbygning. Der skal ikke længere lægges så meget vægt på anciennitet, da en medarbejder ikke nødvendigvis bliver mere produktiv blot ved at blive ældre. I stedet skal løn bringes i bedre overensstemmelse med produktivitet og kompetencer.

Som alternativ til lønstigninger i det offentlige, skal købekraften op. Det skal blandt andet ske ved at begrænse stigningerne i forbrugspriserne, står der at læse i landsstyrets politisk-økonomiske beretning.