Landsstyret i krisemøde

22. februar 2006 06:46

Landsstyrets skæbne bliver måske afgjort i disse minutter. Finn Karlens beskyldninger mod Great Greenlands direktør Michael Nielsen har fået koalitionspartneren IA til at indkalde til et krisemøde i landsstyret her til morgen.

Landsstyremedlemmet for Finans- og Udenrigsanliggender Josef Motzfeldt stiller blandt andet spørgsmål ved om Finn Karlsen kan sidde i landsstyret, når han er politianmeldt. Josef Motzfeldt er også af den opfattelse at det kan være svært at holde sammen på koalitionen, hvis aftalen kun er et stykke papir.

I en pressemeddelelse skriver landsstyremedlemmet for Finans- og Udenrigsanliggender at:

- Årsagen til mødet er gårsdagens udtalelser fra landsstyremedlemmet for fiskeri og fangst, hvori han bekendtgjorde, at landsstyret har besluttet at fritstille direktøren for Great Greenland A/S, mens undersøgelsen af selskabet finder sted.

For det første har IA intet kendskab til en sådan beslutning i landsstyret.

For det andet finder vi det uhørt, at landsstyret menes at kunne optræde som dommere endnu før undersøgelsen er igangsat,

For det tredie mener IA, at landsstyret ikke kan sidde en politianmeldelse af et landsstyremedlem overhørig.

Vi har en reporter på stedet og regner med at have mere nyt om sagen i radioaviserne klokken 12.15 og 12.30.