Landsstyret er ekstremt dårlige til planlægning, siger Demokraterne

21. april 2006 13:53

Det er intet andet end ringe planlægning fra landsstyrets side. Så hårde er ordrerne fra Demokraternes Palle Christiansen.

Baggrunden er, at landstinget må udskyde punkter på tirsdagens dagorden, fordi landsstyret endnu ikke har afleveret deres forslag, og i sidste ende kan det føre til at love blive sjusket igennem, mener Palle Christiansen.

Og det er ikke første gang ifølge Demokraterne. De er trætte af, at de altid skal vente på punkter fra Landsstyret, og kan ikke forstå, at Hans Enoksen og kompagni ikke kan aflevere til tiden, siger Palle Christiansen.

- Der findes ingen undskyldning, og det er intet andet end ringe planlægning. Vi mener, at det er ekstremt useriøst, siger han.

Som udgangspunkt skal alle forslag fra alle parter indleveres senest fem uger før en samling begynder, men det er en regel, der kan dispenseres fra.

En dispensation skal dog igennem Landstingets Formandskab.