Landsindsamling til Sydøstasien afsluttet

09. marts 2005 07:37

Landsindsamlingen til de katastroferamte i Sydøstasien er nu endelig afsluttet, oplyser det grønlandske Røde Kors.

Det samlede resultat blev på 4.525.188 kroner.

Det beløb skal nu overføres til Dansk Røde Kors, der vil formidle pengene videre til arbejdet med at genoprette de involverede lande i Sydøstasien.

Pengene skal især gå til det langsigtede arbejde med at genetablere vandforsyning, sikre midlertidige boliger og forebygge fremtidige katastrofer.

Derudover skal der også ydes psykisk støtte til de mennesker, der blev ramt af flodbølgen.