Landshold forbereder sig til VM

Det grønlandske herrelandshold flyver i eftermiddag til Chile for at forberede sig til VM-kvalifikationsturneringen tirsdag den 22. juni.
Skrevet af Karsten Sommer
17. juni 2010 07:08

Holdet spillede i går sin sidste opvarmningskamp mod Dalby, der til daglig spiller i den danske 3. Division.

Dalby havde forstærket sit hold med fem spillere fra den danske Håndbold Liga og 1. division. Kampen endte dog med 33-28 til Dalby.

- Grønland startede ellers godt med gode momenter i både angreb og forsvar. Men veteranen Jakob Larsen holdt kun i 10 minutter, før han røg ind i en skade.

Og desværre er hans muligheder for at blive 'fit for fight' til de Pan Amerikanske mesterskaber meget små, fortæller GIF på sin hjemmeside.

Der venter holdet et par træningskampe i Chile, før det går løs den 22. juni.