Kvinder i Nunavut samler penge ind til brystkræftforskning og behandling

Mange steder i Canada, tager kvinder hvert år på organiserede vandreture for at indsamle penge til brystkræft forskning og behandling. Det gør kvinder i Nunavut også.
Foto © : Googlemaps
13. november 2014 08:22

I 2012, var det kvinder i Kitikmeot regionen der deltog i Steps for Hope... ‘Skridt der giver Håb’-turen og i år var det kvinder i Kivalliq distriktet, der deltog.
 
Nu er det kvinder i Qikiqtani regionen der planlægger en tur, hvor de næste år vil vandre fra Igloolik sydpå til Hall Beach - Sanirajak - en strækning på 70 kilometer.
 
Inuit Tapiriit Kanatami støtter projektet, og forklarer at næste års vandretur har til formål at samle penge ind til støtte for Alberta provinsens fond for brystkræftforskning.
 
Planlægningen er allerede i fuld gang og flere kvinder i Nunavut har allerede meldt sig til vandreturen, som de håber vil kunne indsamle lidt over en halv million kroner til det gode formål.