Kvinde omkommet i et færdselsuheld

En 23-årig kvinde er natten til lørdag blevet dræbt i et færdselsuheld i Nuuk. De pårørende er underrettet.
Foto © : Christine Hyldal/KNR
03. oktober 2026 09:55

En 23-årig kvinde er i nat omkommet i et færdselsuheld i Nuuk, oplyser vagtchefen ved Grønlands Politi lørdag formiddag.

Anmeldelsen om uheldet kom klokken 04.30 i morges, fortæller vagtchef Lars Even.

Uheldet skete på Peter Thårup Høegh Aqq i Nuuk, som var afspærret efter uheldet, men nu er åben igen.

Der er en bilinspektør tilkaldt, og der er lavet gerningsstedsundersøgelser, og politiets arbejde med sagen fortsætter, fortæller vagtchefen.

- Der er vidner, der skal afhøres og flere undersøgelser, der skal laves, siger Lars Even.

De pårørende til den afdøde er underrettet.