Kvinde dømt for skuddrama

28. november 2005 11:34

Den 45-årig kvinde, der i august stod bag et skuddrama i Fiskerbyen i Nuuk, er blevet dømt til at afsone i alt 1år og 3 måneder i en anstalt.

Kvinden er tiltalt for flere forskellige lovovertrædelser. Hun har således skudt sin samlever i skulderen, dog uden at han kom i livsfare, og hun blev dømt for vold og for at bringe andres live i fare. Kvinden blev ikke tiltalt for drabsforsøg, fordi det ikke var hendes mening at ramme manden, da hun skød.

Kvinden er også blevet tiltalt og dømt for 2 tilfælde af krænkelse af offentlig myndighed, da hun truede politiet med at affyre en kaliber 22.

Endelig er hun dømt for at bringe andres liv i fare, da hun skød ud af vinduet.

Hun blev dog frifundet for at true to forbipasserende drenge på 8 og 12 år.