Kvart million til ungdomshus

06. juni 2005 05:20

Ungdomshuset i Qaqortoq får sammen med de Danske Hospitalsklovne Lions Pris 2005. Det fortæller Ritzaus Bureau. Prisen, der er på 250.000 kroner, bliver overrakt i overmorgen af Prins Henrik på Fredensborg Slot.

Ungdomshuset i Qaqortoq får prisen set i lyset af de mange omsorgssvigtede børn i Grønland.I Qaqortoq er de lige nu ved at etablere et ungdomshus, hvor der er plads otte unge i alderen 14 til 20 år. De 250.000 kroner skal bruges til indretningen af stedet.

Lions Pris er blevet uddelt siden 1988. Den går til projekter inde for medicinsk forskning, rehabilitering af unge samt andre humanitære formål.