Kuupik Kleist: Inussuk skal være folkelig

09. maj 2006 07:43

IA bør også være medlem af den nye selvstændighedsbevægelse, Inussuk.

Det mener partiets næstformand Kuupik Kleist.

IA’s folketingsmand er i forvejen selv medlem af foreningen, da den nordatlantiske gruppe i Folketinget hører til blandt Inussuks stiftere.

Kuupik Kleist siger til Radioavisen, at hvis der skal være mening med partivedtægternes paragraf 1, der handler om et selvstændigt Grønland, så skal IA være medlem af den nye selvstændighedsbevægelse.

Han understreger, at det i hans øjne er vigtigt, at Inussuk bliver en folkelig bevægelse, og ikke styret fra regeringskontorerne.

IA tager endelig stilling på partiets sommergruppemøde den 3.-4. juni.