Kuupik Kleist: Del Hans Ø med Canada

07. oktober 2005 06:33

Ved gårsdagens åbningsdebat i Folketinget gjorde Kuupik Kleist det klart, at han gerne ser, at den omdiskuterede Hans Ø bliver delt med Canada.

-Jeg skal foreslå, at der bliver indgået en aftale med Canada om at Hans’ Ø bliver fælleseje, at der bliver etableret en fælles forskningsstation til overvågning af arktisk klima og miljø, og at løsningen ses som en illustration af godt naboskab og fælles interesser.

Samtidig skal det sikres, at Inuit’s traditionelle jagt og retten til at bevæge sig tværs over de nationale grænser i området, respekteres.