Da Air Greenlands Boeing 757, Kunuunnguaq, stadig befinder sig på Cypern til reparation, har Air Greenland måtte leje andre fly for at transportere passagererne fra Danmark til Grønland og retur.
I dag, fredag, er det et fly fra Air Adriatic, der flyver passagererne fra København til Keflavik i Island. Fra Island til Narsarsuaq flyver passagererne med et fly fra Atlantic Air Ways, som flyver i to omgange, så alle rejsende bliver flyttet, både til og fra Narsarsuaq.
At det er nødvendigt at flyve på den måde har en naturlig forklaring. Ud over Air Greenland findes der nemlig kun to andre flyselskaber der kan beflyve Narsarsuaq, fordi det kræver særligt uddannede piloter.
I morgen er der lejet et fly fra Air Finland til strækningen København – Kangerlussuaq og retur.