I går kunne alle Nuuk-borgere, der havde mod på en tur ud i snevejret, lære deres by og dens mangeartede aktiviteter lidt bedre at kende.
Og på trods af det voldsomme snevejr, deltog rigtig mange borgere faktisk i aftenens forskellige arrangementer.
Blandt andet var der mange ved en bod, hvor de solgte traditionelle grønlandske beklædningstykker. Normalt er det jo noget man skal have fat i gennem bekendtes bekendte. Men nu skal der ændres på det, fortalte folkene i boden. Kvindehøjskolen i Sisimiut vil til at undervise i, hvordan man laver og sælger de kulturelle klenodier..
Også rundturene på politistationen tiltrak et gysende publikum, der blandt andet fik lejlighed til at se byens uden konkurrence dårligste hotel, nemlig detentionscellerne. 1000 mennesker var forbi politiet.