Upernaviks i alt 2.900 indbyggere får et kulturhus til september 2006.
- Huset skal primært bruges til idrætsaktiviteter. Den skal også bruges til forskellige kulturelle arrangementer for borgerne. Huset er indrettet fleksibelt, således at der er muligheder for børn, voksne og handicappede. Der kan for eksempel spilles teater og andre kulturelle arrangementer for borgerne. Kort sagt er huset indrettet meget fleksibelt, siger 2. viceborgmester, Edvard Immanuelsen Kristiansen.
Han siger også at borgerne i Upernavik med ni bygder, virkelig har brug for kulturhuset, fordi skolens gymnastiksal og forsamlingshuset er blevet for lille.
Kulturhuset vil koste 36 millioner kroner, og bliver bygget af Viking Byg Aps.
Hjemmestyrets tilskud til byggeriet er 15,6 millioner kroner, hvor Upernavik Kommune selv betaler 5,1 millioner kroner og Den Lokale Anlægsfond har givet 2 millioner kroner.
Upernavik Kommune og Den Lokale Anlægsfond har desuden indgået en aftale, der betyder at Upernavik Kommune kan låne op til 13 millioner kroner fra Den Lokale Anlægsfond.