Kronprins Frederik ankommer her til formiddag til Grønland for at deltage i Danmarks Radios TV-projekt om Danmarks Ekspeditionen.
Det var den ekspedition i årene 1906-08 som journalisten og forfatteren Ludvig Mylius-Erichsen var anfører for og som han også omkom ved.
Kronprinsen bliver fløjet enten til Mestersvig eller til Konstabel Pynt, afhængigt af vejret. Derefter bliver flyet tanket op, hvorefter han bliver fløjet ud til deltagerne.
Efter planen skal kronprinsen deltage i projektet frem til den 13. april.
DRs kamerahold og fem hundeslæder ført af grønlandske fangere er godt i gang med projektet. Holdets tur er på i alt 900 kilometer.
Serien om Danmarksekspeditionen bliver i otte afsnit og vises til næste år for at fejre hundredåret for Mylius Erichsens bedrift.