Kristine Raahauge blev borgmester igen

Det blev som ventet den 56-årige Siumutter Kristine Raahauge der sætter sig i borgmesterstolen i Nanortalik. Der sad hun også fra 1993 til 1997.

Den ny chance for at tage borgmesterkæden om halsen, opstod da borgmester Tage Frederiksen i forrige uge måtte trække sig på grund af en dom for grov tjenesteforsømmelse i hans tidligere job som stationsleder hos politiet i Nanortalik.

Kristine Raahauge blev valgt med de fire stemmer fra Siumut samt to fra IA.

IA´s tredje kommunalbestyrelsesmedlem – Deborah Kleist – undlod at stemme, i lighed med Atassuts og Demokraternes repræsentanter.

Kristine Raahauge siger i dag, at det naturligvis var helt uventet at hun fik chancen for at blive borgmester igen, men at hun nu koncentrerer sig om at virkeliggøre den politiske samarbejdsaftale med mellem IA og Siumut.

Den handler bl.a. om større åbenhed i den kommunale forvaltning, udvikling af kommunens erhvervsliv og nybyggeri. Og så kan kommunens unge se frem til bygning af nye ungdomsklubber i både Alluitsup Paa og Nanortalik.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt