Nuuk politi er sammen med Arbejdstilsynet stadig i gang med at undersøge, hvordan en 37 meter høj kran i Nuuk bymidte kunne vælte.
En orkan hærgede i Nuuk i går eftermiddag. Ifølge Asiaq-s vindmålinger var vindhastigheden helt oppe på 40 m/sek. da kranen væltede. Kranen, der stod ved Tele Greenlands nye højhus-byggeri, væltede midt imellem Bowlinghallen og Oles Varehus. Hverken mennesker eller bygninger kom noget til.