Kraftig røg fra brand i Ilulissat - bliv indendøre, advarer politiet

OPDATERET: Der er her til morgen udbrudt brand på Konrad Chemnitzvej i Ilulissat, og politiet i Ilulissat beder folk i området om, at blive indendøre på grund af kraftig røgudvikling.
Skrevet af Simon Uldum -
20. oktober 2014 09:20
Der udbrød brand i computerforretningen GH Data på Konrad Chemnitzvej i Ilulissat tidligt mandag morgen.
 
Da branden på Konrad Chemnitzvej udviklede kraftig røgudvikling, udsendte politiet i Ilulissat en anmodning til beboerne i områderne på Mathias Stork Aqq. og Illumiut området om, at lukke for vinduer, udluftning mv. og holde sig indendøre.
 
Branden er under kontrol
Politiet i Ilulissat er meget sparsomme omkring oplysninger om branden, og kan ikke sige andet end, at branden er under kontrol.