BILLEDER Kongehuset til OL i Rio

Det danske kongehus er stærkt repræsenteret ved OL i Rio de Janeiro, der officielt åbner fredag.
Den sportsglade Kronprins Frederik var også gæst ved til AWG2016 i Nuuk tidligere på året. Nu gælder det OL i Rio de Janeiro Foto © : AWG2016/Bo O. Kristensen
Skrevet af Kenneth Elkjær
05. august 2016 04:48
Prins Joachim har taget hele sin familie med, og Kronprinseparret er også til stede i den brasilianske storby, der er vært for de olympiske lege. Allerede inden de store sportsbegivenheder finder sted har de kongelige været aktive. Og de har været flittige til at dele billeder på Kongehusets instagramprofil. Vi har samlet billederne i bunden af artiklen.
 
De kongelige deltager som en del af et dansk erhvervsfremstød indenfor erhverv, kultur, sport og turisme i Brasilien, der har 200 millioner indbyggere. Onsdag deltog de royale gæster i den officielle åbning af det danske erhvervsfremstød i Den Danske Pavillon i Rio de Janeiro.
 
Kronprins Frederik deltager ikke bare som en del af det danske erhvervsfremstød, han skal også deltage i officielle arrangementer som medlem af den Internationale Olympiske Komite, IOC. Kronprinsesseparret deltog tirsdag den i officielle åbning af komiteens generalforsamling i Rio de Janeiro.
 
OL i Rio de Janeiro åbner officielt fredag 5. august.