Kommuner får ikke udsættelse

01. marts 2006 12:10

Kommunerne skal ikke regne med at få udsættelse af kommunalreformen i et år. Det kom frem i åbningtalen, da Landsstyreformand, Hans Enoksen, i dag gik på talerstolen til mødet om strukturreformen, der onsdag blev afholdt på Hotel Hans Egede.

KANUKOKA's formand, Lars Karl Jensen, var første mand på podiet. Han sagde blandt andet, at KANUKOKA med spænding afventer landsstyrets udmelding om udsættelse. Og Lars Karl Jensen kom ikke til at vente længe på svaret.

- Vi har ingen grund til udsættelser, sagde Hans Enoksen i sin velkomsttale, og lagde klart op til at følge tidsplanen i strukturudvalgets betænkning.

Det er borgmestre og kommunaldirektører fra alle landets kommuner, der er inviteret til mødet i Nuuk. Og meningen er, at kommunerne i løbet af de to dages møde skal lave en samlet kommentar og indstilling til strukturudvalgets betænkning om fremtidens kommuner.

Dog er de sydgrønlandske kommuner ikke nået frem på grund af vejret - de kan senere se hele mødet på video, og give deres input til udtalelsen