Kommuneingeniører diskuterer miljø

08. marts 2005 05:51

I dag og de kommende to dage er landets kommuneingeniører samlet til deres årlige møde, der foregår i Nuuk.

Her skal de blandt andet diskutere og gøre status over Projekt Miljø i kommunerne.

Projektet har siden oktober 2002 arbejdet på at gøre nødvendig viden på miljøområdet bedre tilgængelig for teknikerne.

KANUKOKA opfordrer på forhånd mødedeltagerne til at komme med in-puts til det afsluttende arbejdsprogram for 2005.

Det skal også handle om spildevand. Blandt andet vil der i løbet af mødedagene blive fremlagt en status og konklusion omkring miljøproblemer forårsaget af udledning af spildevand.

Desuden skal der arbejdes frem i mod at få udarbejdet et forslag til en ændret lovgivning på området.