Kommunalbestyrelsesmedlemmerne i Nuuk er splittede i spørgsmålet om kommune-sammenlægningerne.
Af referatet fra deres seneste møde fremgår det tydeligt, at Atassut, Kandidatforbundet og Demokraterne helst ser, at Nuuk Kommune bør være sig selv – også efter kommunalreformen.
Siumut og borgmester Agnethe Davidsen er mere villige til at se på en sammenlægning med en eller flere af nabokommunerne. Det vil sige enten Maniitsoq, Paamiut eller Ivittuut. Siumut vil heller ikke udelukke en sammenlægning med kommunerne på vestkysten.
Til gengæld er hele kommunalbestyrelsen enige om at Strukturudvalget skal operere med en løsning, hvor Nuuk by som landets hovedstad.
Kommunen vurderer desuden, at Strukturudvalgets forslag bør diskuteres af medlemmerne i den nye kommunalbestyrelse efter valget den 5. april.