Kommune Kujalleq: Det er ganske frustrerende

Der er mangel på nye og flere kollegier i Kommune Kujalleq. Derfor er kommunalbestyrelsen kede af, at Selvstyret er ved at fjerne midler i finansloven til kollegiebyggeri i Qaqortoq.
16. oktober 2010 12:48

- Vi har behov for at så mange som overhovedet muligt vælger at starte på en uddannelse. Men de unge skal også have nogle ordentlige og moderne boligforhold. Derfor er der behov for flere kollegier med tidssvarende faciliteter. Ikke kun til GU og handelsskoleelever, men også til de mange unge, som går i gang med en erhversuddannelse og som derfor starter på Piareersarfik, siger borgmester Simon Simonsen.

Udtalelsen kommer efter, at der blev konstateret skimmelsvamp i et af Piareersarfik Qaqortoqs kollegier, og skolen derfor akut måtte klare genhusning af 12 elever.

- I Kommune Kujalleq er vi også meget kede af, at man er ved at fjerne midler i finansloven til kollegiebyggeri i Qaqortoq, fortsætter borgmesteren.

Og Kalistat Lund, der er formand for Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget i Kommue Kujalleq, er enig:

- Det er ganske frustrerende, at vore Piareersarfiit i både Qaqortoq, men også i Narsaq kan vi være nødt til at sige nej til elever og lærlinge, fordi vi mangler kollegiepladser. Det gælder også for tilflyttende lærlinge, som får tilsagn om læreplads, men som ikke kan få kollegieværelse.

Han opfordrer derfor Naalakkersuisut til at få sat gang i kollegiebyggeriet.