Kommunaldirektør i Qeqertarsuaq fritaget for arbejde

20. april 2006 09:40

Kommunaldirektøren i Qeqertarsuaq er blevet er midlertidigt fritaget for arbejde – politikerne i byrådet vil have undersøgt, om han har tilsidesat en politisk beslutning.

Hele uenigheden handler om kommunens erhvervschef. Før det seneste kommunalvalg sagde den daværende erhvervschef op. Det blev besluttet at stillingen fremover skulle være en kombinationsstilling, delt med stillingen som inkassochef.

Men den løsning var ikke noget for det nye byråd, som tiltrådte efter valget. Her besluttede byrådet, at der igen skulle være en erhvervschef på fuld tid.

Men i forbindelse med revisionen i Qeqertarsuaq, har borgmester Augusta Salling fået nys om, at kommunaldirektøren, mod politikernes ønske, har arbejdet videre med en kombineret stilling.

- Fordi han tilsyneladende er gået imod kommunal-bestyrelsens ønsker, er han fritstillet, mens sagen undersøges af en advokat, siger borgmesteren – men ønsker ellers ikke at kommentere sagen, da det er en personalesag.

Kommunens økonomichef fungerer som kommunaldirektør mens undersøgelsen er i gang.