Kollegiebyggerier påbegynder

Naalakkersuisoq Jens B. Frederiksen sætter nu turbo på kollegiebyggeriet. Der har lige været holdt licitation på et nyt kollegium i Aasiaat med plads til 50 studerende, der kan flytte ind næste år ved skoleårets begyndelse.
24. marts 2011 15:22

Samtidig er forundersøgelserne i forbindelse med et tilsvarende kollegium i Qaqortoq gået igang. Ifølge Jens B. Frederiksen har Naalakkersuisut også anbefalet, at der findes midler til forundersøgelser og projektering af endnu et kollegium i Aasiaat og et nyt kollegium i Sisimiut.

De nye kollegiebyggerier er led i en plan, der også omfatter renovering af en række af de ældre kollegier rundt omkring i landets større byer.

- Jeg er sikker på, at vi kan finde de nødvendige midler til at levetidsforlænge de gamle kollegier, så eleverne kan bo anstændigt indtil de nye tidssvarende kollegier kan tages i brug.