Kog vandet i Kulusuk

Der er konstateret forhøjet bakterie-indhold samt larver - sandsynligvis myggelarver - i drikkevandet i Kulusuk ved den seneste vandprøveundersøgelse. Derfor anbefales det beboere i Kulusuk at koge deres vand inden det drikkes, meddeler Selvstyret.
27. november 2012 06:48

Der vil blive udtaget nye vandprøver i denne uge. Når analyseresultatet foreligger, vil der komme yderligere information fra Selvstyrets veterinærafdeling, om hvorvidt kogeanbefalingen kan ophæves eller skal bibeholdes.