Knud Rasmussens Højskole skal kopieres i Nunavut

I dagens leder artikel i den nationale canadiske avis, the Globe and Mail, prises Knud Rasmussens Højskole som værende den bedste model for den nye kultur skole der skal bygges i Clyde River, Nunavut.
12. august 2009 09:37

Avisen skriver videre at Grønland er mange år længere fremme end Nunavut med at udvikle og opbygge bæredygtige skoler og samfund. Mange af Canadas nordlige ledere ser tit på Grønland som en model, der er god at efterligne og ser også på Grønland som værende længere fremme i det hele taget end Canadas arktiske egne, skiver avisen The Globe and Mail.

I næste måned, begynder man at bygge skolen i Clyde River på øst siden af Baffin øen. Den federale regering har givet 100 millioner kroner; Nunavuts regering har givet yderligere 45 millioner kroner til byggeriet.

Skolen skal som sagt efterligne Knud Rasmussens Højskole idet den satser på at bevare og styrke Inuit kulturen, sprog, kunsthåndværk og andre traditioner. Den vil blive så radikalt anderledes end andre canadiske skoler at den slet ikke vil blive kaldt for en skole men kommer til at hedde Piqqusilirivvik, som betyder ‘stedet der har de ting som er vigtige for os’. Den forventes at åbne i foråret 2011. Til at begynde med vil der blive plads til 26 elever fra hele Nunavut territoriet.

Foruden undervisningen i Clyde River på selve skolen, vil der også blive åbnet to under-afdelingner, en i Baker Lake, på vestkysten af Hudson Bugten og en i Igloolik paa vest siden af Baffin øen. Lærerne vil for det meste blive de såkaldte elders, de ældre som stadigvæk har en meget stærk tilknytning til landet fordi de er den sidste generation der voksede op på tundraen og på isen.