KNR viser håndbold VM

TV-seerne går nu en periode med masser af VM-håndbold i møde. VM i herrehåndbold spilles i Kroatien fra i morgen, hvor også Danmark træder ind i turneringen.
Skrevet af Louise M. Kleemann
16. januar 2009 11:15

KNR-TV sender alle Danmarks kampe direkte. Det begynder i morgen lørdag, hvor Danmark møder Brasilien, som jo var en af de nationer, der besejrede Grønland i den panamerikanske kvalifikationsgruppe sidste år.

De andre lande i Danmarks gruppe er Serbien, Saudi Arabien, Egypten og Norge.

Første kamp starter lørdag klokken 16. – og så går det slag i slag søndag, mandag, onsdag og torsdag med de resterende kampe i Danmarks gruppe.

Turneringen slutter med finale søndag den 1.februar.