KNI har fartplan til alle bygder

23. december 2005 11:14

Rederichefen i KNI Bygdeservice, Nikolaj Ananiassen,

afviser klart, at dele af bygdesejladsen efter nytår kommer til at foregå uden fartplan. Dermed dementerer han KNIs administrerende direktør Gerhardt Petersen, som i går i radioavisen fortalte, at man i Upernavik-området ville betjene bygderne uden fartplan.

- Alle skibene under KNI Bygdeservice har sejlplaner. Det gælder også de skibe der sejler til bygder, hvor vi ikke har servicekontrakt. Jeg kan ikke svare for direktøren, hvorfor han ikke har sagt noget andet, siger Nikolaj Ananiassen.

Rederichefen oplyser, at fartplanerne kan studeres på KNIs hjemmeside. Der står kun ugedage uden klokkeslæt for afgang. Men så snart, der er lastet, sejles vi til bygderne på den ugedag, som kan aflæses i fartplanen.