KNAPK: Landsstyret forhaler reje-konflikt

11. april 2006 10:17

KNAPK er kritisk overfor det udvalg, landsstyret siger, skal være med til, at finde ud af, hvor meget en reje bør koste.

-Fiskerne har allerede stået stille i 14 dage og vi bør ikke vente på udvalgets arbejde, inden vi kommer videre, siger KNAPK’s direktør Peter S. Olsen.

Og som landet ligger skal KNAPK og Royal Greenland da heller ikke nødvendigvis vente på, at udvalgets arbejde er overstået. De er i fuld ret til at blive enige om en pris og komme i gang med at hente rejer op af dybet. Men netop prisen er stadig akilleshælen(e) for begge parter. KNAPK’s indenskærsfiskere kræver 215 millioner kroner for den årlige portion rejer. Royal Greenland har tilbudt 208 millioner kroner og mener, at det er KNAPK’s tur til at komme med et udspil.