KNAPK er hørt om krabbestop

15. juni 2006 16:25

Kontorchef i fiskeridirektoratet, Emanuel Rosing giver nu igen til KNAPK. Det sker efter at fisker- og fangerorganisationen at sagt, at de ikke er blevet hørt i forbindelse med lukningen af krabbefiskeriet per 1.juli.

Men Emanuel Rosing siger, at alle parter fik sagt deres mening på et seminar på Naturinstituttet.

- Hvis ikke det var en høring, så ved jeg ikke hvad. Formålet var netop at høre alle parterne for at finde de perioder, hvor det er mest hensigtsmæssigt, siger han.

I år er fiskeriet af krabber lukket fra den 1. juli til midten af september måned. Det sker på baggrund af biologernes rådgivning, og ovenpå det minikrabbeseminar, der blev afholdt i år i Naturinstituttet.

Alle relevante parter deltog i seminaret – blandt andre også KNAPK. Men organisationen mener ikke, at de blev hørt.