KNAKPK: Fabrikslukning er ikke vores ansvar

22. april 2006 13:12

- Det er ikke KNAPKs ansvar, om fabrikker holdes åbne eller lukkede, siger formanden for fiskerne og fangers organisation, Peter Olsen.

Dermed svarer KNAPK tilbage på Narsaqs borgmester Kiista P. Isaksens kritik af Peter Olsens udtalelser til Nyhedsmagasinet i onsdags.

Kiista P. Isaksen kritiserede KNAPK for at sige ét og gøre noget andet, nemlig at sige, at de var imod lukningen af fabrikken samtidig med, at de selv godkendte lukningen i en skriftlig aftale.

Men det afviser Peter Olsen.

- KNAPK er ikke ansvarlig for Royal Greenlands omlægning af fabrikskapaciteten. Det er Royal Greenland alene som afgør, hvad der skal ske med fabrikkerne, skriver Peter Olsen i en pressemeddelelse.

KNAPK-formanden skriver desuden, at Kiista P. Isaksen kommer med usande og urimelige beskyldninger.