Kirkegårdene er en kærlighedserklæring

I gennem 10 år har Lone van Deurs besøgt kirkegårde over alt i Grønland. Men hendes nye bog - Vi går gerne langt for vore døde - handler om meget mere end kirkegårde, den handler om grønlandsk kultur - og den omsorg og intuitive fornemmelse for landskabet, som kirkegårdenes opbygning og placering er udtryk for.

Samtidig handler bogen også om en del af grønlandsk kultur, der er under pres og som vi derfor skal gøre alt for at videreføre og lade os inspirere af.

- Et af mine ønsker med at lave denne bog, har været at fortælle jer grønlændere, at med kirkegårdene har i en fin kultur, der er helt specielt og jeres egen. Det er måske lidt øv-agtigt, hvis I kopierer for meget fra andre lande, for i kan selv, siger Lone van Deurs, der har besøgt et sted mellem 30 og 40 kirkegårde overalt i Grønland gennem de sidste ti år. For de grønlandske kirkegårde er noget helt særligt.

- Det er landskabskunst på højt niveau. Der ligger altså et stykke kultur, man skal være stolt af og bruge fremover.

Det særlige ved de grønlandske kirkegårde er ifølge Lone van Deurs den omtanke, der ligger bag dem.

- Det første svar, jeg altid har fået, er, at der skal være en god udsigt på de grønlandske kirkegårde. Det er der i høj grad de allerfleste steder. Udsigterne er så betagende, at man kan mærke, at det er nogle meget omsorgsfuldt udvalgte steder. Det er fascinerede. Og så er kirkegårdene i takt med omgivelserne - det er sten og græstørv fra området - og det hele indgår i en fin samtale mellem mennesket, landskabet og ja, universet, hvis man skal være lidt højstemt.

I Danmark har kirkegårdene imidlertid allerede mistet meget af deres uskyld. Der er det bekvemmeligheden, der ofte dikterer, lyder det fra van Deurs.

- En dansk kirkegård er en have, mens en grønlandsk kirkegård er en kærlighedserklæring til landskabet.

I Grønland er man samtidig stadig villig til - i både overført og konkret betydning - at gå langt for sine døde - altså villig til at yde en ekstra indsats.

- Det er slet ikke noget vi kender i Danmark, hvor vi i høj grad er løbet over end af det praktiske og gravemaskinens bredde.

Men de grønlandske kirkegårdstraditioner er altså også under pres, siger hun.

- Jeg har bemærket, at de nye kirkegårde i Grønland tit ligger bekvemt ved en asfalteret vej på vej ud til en heliport eller lufthavn. Det bekvemte er blevet førsteprioriteten fremfor at finde det fine sted. Det bliver jeg lidt ærgerlig over. For før i tiden tog man det ikke så nøje, om det var bekvemt, det skulle bare være det rigtige sted - valgt intuitivt.

Ikke bare de nye placeringer er dog problematiske. Det er i lige så høj grad problematisk, hvad vi placerer på kirkegårdene.

- Det er fra mit synspunkt meget ærgerligt, hvis man begynder at blive for inspireret af primært Danmark og bruger alt for mange blankpolerede sten med metalbogstaver, siger van Deurs.  

"Vi går gerne langt for vore døde" er udkommet i Danmark, i Atuagkat i Nuuk vil den formodentlig være at finde om et par uger, oplyste boghandlen forleden.

Den kirkegård i Grønland, der har gjort størst indtryk på van Deurs, er i øvrigt den nye kirkegård, der ligger på den sorte slette udenfor Savissivik.