Kim Larsen ramt af kræft

Kim Larsen er blevet syg. Den folkekære sanger har fået konstateret prostatakræft, skriver dr.dk.
Foto © : Kongsfestivalen/Flickr Creative Commons
03. januar 2018 07:02

Sygdommen blev konstateret i december og Kim Larsen er kommet i behandling.

Men det tærer på kræfterne og det betyder aflyste koncerter frem til sommer, skriver sangeren selv på sin facebookside.

- Jeg undskylder mange gange overfor både publikum og arrangører. Jeg er ved at blive en gammel nar, og meget imod min vilje har jeg måttet indse, at jeg har brug for ekstra tid til at komme i spilleform igen. Men jeg regner bestemt med at være klar til sommer, skriver Kim Larsen.

72-årige Kim Larsen blev kort før jul indlagt på Odense Universitetshospital.

Dengang lød den korte forklaring, at der var opstået komplikationer i forbindelse med omlægning til ny medicin.