Kandidatlisterne er klar

Nu er kandidatlisterne til kommunevalget klar fra Landsstyreformandens departement.

332 kandidater er godkendt til at deltage i valget – flest fra Siumut, mens Inuit Ataqatigiit opstiller næstflest.

Vælgerne i Nordkommunen har flest kandidater at vælge imellem – 118 i alt, tæt fulgt af Øst-Vestkommunen, der har 116 kandidater.

Indenrigskontoret har haft travlt med at få listen klar. For eksempel er det vigtigt at kandidaternes navne staves korrekt.

- I sådanne tilfælde har vi personligt talt med kandidaterne, og tjekket med folkeregisteret, fortæller Leif Scharling, der har været tovholder på at få listerne gjort klar.

Man har også afprøvet optællings- og indrapporteringsrutiner, så resultatformidlingen på valgaftenen kan foregå så smertefrit som muligt.

- Der er altid nogle EDB-mæssige problemer, der skal afklares, og nye medarbejdere skal opdateres på rutinerne, når stemmetallene kommer ind. Men vi mener at alt nu er på plads, så de endelige stemmetal kan blive videreformidlet til befolkningen hurtigst muligt, siger Leif Scharling til Radioavisen.

- Men vi må alle forberede os på, at forsinket indrapportering, blot fra en enkelt bygd, vil påvirke hvornår man får det endelige resultat fra de enkelte storkommuner. Før i tiden var det jo kun det samlede resultat for en enkelt kommune, der blev forsinket, hvis der manglede tal fra en bygd eller lignende, men nu bliver det altså resultatet for hele storkommunen, der kommer til at vente, siger Leif Scharling.

- Men vi er optimister, og tror at det hele vil lykkes, slutter han.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt