Kampagne skal skaffe flere frivillige

KALAALLIT RØDE KORSIAT - KRK - lancerer fra på mandag den 8. januar en kampagne for at hverve flere frivillige til organisationens mange aktiviteter her i landet.
Skrevet af Karsten Sommer
07. januar 2018 12:35

Det hele skydes i gang søndag med kaffemik´er i Røde Kors-genbrugsbutikkerne i Nuuk, Maniitsoq, Qaqortoq, Tasiilaq, Ilulissat, Aasiaat og Sisimiut.

Fra klokken 13 til 15 kan man komme forbi i genbrugsbutikkerne, få en god kop kaffe og kage, og høre om frivillig-kampagnen, der lanceres under mottoet "Vores drømme".

LÆS OGSÅ Hjemløsejul må flytte lokaler efter overvældende tilslutning

Lokale KRK-frivillige vil under kaffemikken fortælle om deres drømme for deres lokalområde, og hvordan frivillige kan gøre en forskel for ens medmennesker.

Målet med kampagnen er, udover at få flere frivillige, et ønske om at sprede kendskabet til KALAALLIT RØDE KORSIATs drømme og synliggøre daglige aktiviteter blandt de lokale frivillige, der lægger et kæmpe arbejde i afdelingerne, skriver KRK i deres kaffemikindbydelse.

LÆS OGSÅ Operation Dagsværk sender penge til Grønlands unge

Den landsdækkende rekrutteringskampagne kører fra på mandag den 8. januar frem til 28. januar.

Og kaffemikken i morgen i genbrugsbutikkerne finder altså sted fra klokken 13 til 15.