Kæmpe igloo i København

Mens Grønland beder om sne til julen bliver der bygget en kæmpe igloo i København.
Skrevet af Noah Mølgaard
08. december 2010 13:14

Vi skal ikke forvente ret meget sne i Vestgrønland i de kommende dage, ifølge DMIs prognose.

Samtidig vælter sneen over Danmark og der bliver stået på ski og sågar bygget iglooer.

Barnlige sjæle i Kristinegården i Østerbro har været kreative i sneen.

- Igloen måler 3,80 i højden og 4 meter i diameter. Vi estimerer, at igloen vejer ca. 3 ton, skriver Anja Zernichov; en af de voksne i projektet til DMIs hjemmeside.

20 voksne og børn har brugt en uge til at bygge iglooen.