Julie og Hans Peter Kyed Motzfeldt hos Prinsen

08. juni 2005 13:23

Forleden kom nyheden om at Lions Club i Danmark havde tildelt den ny ungdomsinstitution Illu Paarsivik i Qaqortoq årets Lions Pris på 250.000 kroner.I dag blev prisen så uddelt.

Det foregik på Fredensborg Slot i Nordsjælland, og det var Lions Clubs protektor Prins Henrik der overrakte prisen.

Illu Paarsivik er en selvejende døgninstitution med plads til 8 omsorgssvigtede unge mellem 14 og 17 år. Folkene bag Illu Paarsivik var ikke selv til stede ved prisoverrækkelsen, men sendte i stedet en af Qaqortoqs populæreste sportsmænd - håndboldspilleren Hans Peter Kyed Motzfeldt og hans kæreste Julie Berthelsen til at modtage prisen.

- Det har været en ære for os begge at kunne modtage prisen for institutionen. Det er dejligt at nogen får sådan et hus op at køre, siger håndboldspilleren og håber at prisen kan inspirere andre byer til at tage samme initiativ.