Julie Berthelsen og Søs Fenger indsamler til Nanubørn

De to sangfugle Julie Berthelsen og Søs Fenger optræder gratis, når der er velgørenhedskoncert i Roskilde.
01. oktober 2010 08:49

Julie Berthelsen og Søs Fenger samt musikerne Jonas Kragh og Vicky Singh vil stå på scenen, når Lions Club Absalon i Roskilde er vært for en velgørenhedskoncert på spillestedet Gimle. Lions Club Absalon Roskilde er en nystiftet lionsklub i byen.

Koncerten sker nu på søndag den 3. oktober klokken 19.30.

Julie Berthelsen og Søs Fenger er begge ambassadører for Nanubørnsprojektet, og overskuddet fra deres koncert går ubeskåret til Nanubørnene i Grønland.

Billetprisen til koncerten er 230 kroner, og billetter kan købes på www.roskildebilletten.dk

Lions Club Absalon Roskilde støtter lokale, nationale og internationale humanitære projekter.