Julehilsen fra Vejle 3.december

Skrevet af Karsten Sommer
22. november 2005 06:27

Vejle Centeret bliver den fysiske ramme, når grønlændere i Danmark sender fælles julehilsen for 30. gang. Den populære julehilsen finder i år sted d.3 december, hvor dagen begynder med grønlandsk gudstjeneste i Sct. Nikolaj Kirke i Vejle.

Den fælles julehilsen, der er arrangeret af INUIT, grønlænderforeningernes fællesorganisation i Danmark, er kommet på benene på trods af, at Hjemmestyret har fjernet den årlige støtte til organisationen. Og formand for INUIT Else Sørensen frygter nu, at fællesforeningen ikke vil være i stand til at gennemføre julehilsenen næste år.

I år ser det dog ud til, at den økonomiske støtte til julearrangementet i Vejle er ved at være på plads. Else Sørensen oplyser, at aldrig tidligere har så mange kommuner givet tilskud og at KNI Pilersuisoq også har givet tilsagn om et beløb på 20.000 kroner