Julegave fra KNI til de grønlandske børn

KNI giver pengene, fordi projektet flugter med koncernens holdning om at bidrage til læsningen af landets sociale problemer. Det gør det femårige projekt NAKUUSA til fulde.
-Fra mine mange besøg rundt i de grønlandske byer og bygder ved jeg, at der er brug for information om børns rettigheder, men det er samtidigt mit indtryk, at den slags gode initiativer også giver gode resultater. Det er derfor med stor glæde, at jeg overrækker en check på 20.000 kr. til NAKUUSA med ønsket om, at kampagnen vil få den succes, som den fortjener, fastslår koncernchef Claus Jensen fra KNI.
Fra UNICEF´s side har man arbejdet målrettet på at få virksomheder landet over inddraget i kampagnen, og støtten fra KNI er et godt bevis på at den strategi er lykkedes til fulde. Det er dog ikke kun med økonomisk bistand KNI har støttet op omkring projektet.
- KNI har bl.a. bidraget med hænge plakater op et stort antal af deres butikker, ligesom de også har stillet deres mange butikker til rådighed som distributionskanal for vores inspirationsbog ”Med kærlig hilsen”. Det er meget flot og styrker vores arbejde for børn og unge, forklarer generalsekretær i UNICEF Danmark Steen M. Andersen.