Jordskælv i Canada

Huse svajede og mure slog revner, da det østlige Canada i går blev ramt af et jordskælv.
24. juni 2010 10:13

Jordskælvet var forholdsvis kraftigt og fik indbyggere i Ottawa og Montreal til at løbe ud i gaderne. Der er hverken meldt om ødelæggelser eller tilskadekomne.

Skælvet havde en styrke på 5,5 på richter-skalaen. Og epicenteret lå på grænsen mellem Ontario og Qubec, oplyser USA's Geologiske Institut.

Journalister fra nyhedsbureauet AFP oplyser, at væggene i kontorbygninger rystede i flere sekunder. Nogle steder opstod der revner i mure.