Jordbær i Sydgrønland

Forsøgsstationen i Upernaviarsuk har sået jordbær i græstuneller. Forsøgsstationen forventer at høste omkring 10-15 tons per hektar.
Skrevet af Noah Mølgaard
25. november 2011 10:29

Forsøg med produktion af jordbær fortsætter, hvor der bliver udvekslet erfaringer med islændinge og færinger. Grønlandske, islandske og færøske forsøg har til fælles at jordbærplanterne ligger i tuneller i vinterperioden.

Forsøgsstationen i Upernaviarsuk har allerede erfaringer med dyrkning af salater og andre grønsager. Nu venter de på med stor spænding på hvordan smagen bliver i de grønlandske jordbær.

- Vi ved at produktion af grønsager, at de mange sol-timer og lidt lavere temperaturer i forhold til landbrug i andre lande giver mere saft og dermed sød smag. Vi håber at det også gælder for produktion af jordbær, siger Anders Iversen fra Upernaviarsuk til KNR.

Der bliver taget højde for voldsomme uvejr, når plastik tunellerne bliver anlagt i Grønland og Færøerne, der var ramt af voldsom orkan i går. Tunellerne, der bliver brugt i Grønland bliver udviklet i samarbejde med SINTEF i Norge.

De grønlandske jordbær skal have lidt længere tid i forhold til danske jordbær, der bliver høstet i juni. Upernaviarsuk regner med at høste i juli eller starten af august.

- Bærproduktion kan blive et bi-erhverv for fåreavlerne i Grønland. Det kan tænkes at man i fremtiden kan dyrke ribs og solbær på de grønlandske landbrugsmarker, siger Anders Iversen.

Projektet bliver finansieret af Atlantberry, der har til formål at danne grundlag for kommerciel bærproduktion i Grønland, Island og Færøerne.